Ønsker at få styr

på dåvildtjagten

Wild-Life-Image.dk

Registrering af jagtudbyttet af dåvildt på Langeland skal give værktøjer til bestandsforvaltningen.

Hvor meget dåvildt nedlægges på Langeland, og hvordan fordeler jagtudbyttet sig på hjorte, dåer og kalve?

Det ønsker man at få svar på for at få et forvaltningsredskab, der med afsæt i viden om bestandens trivsel og spredning til nye områder uden for de nuværende kerneområder mellem Spodsbjerg og Humble kan bruges til optimering af det nuværende afskydningsmønster.

Registreringen har kørt i fire år. Og den bliver ekstra interessant nu, hvor dåer med den seneste jagttidsrevision har fået jagttid på hele Langeland i januar, hvor de indtil 2004 kun var jagtbare i Tranekær Kommune i ligeledes januar. Nyt er også, at dåhjorte der før havde normal jagttid, nu kun må jages i december-januar, mens dåkalves jagttid uændret følger mønstret for resten af landet fra 1. oktober-31. januar. Både kalves og hjortes jagttider gælder som den nævnte for dåer for hele Langeland.

- Det kniber imidlertid lidt med velviljen hos jægere, der nedlægger dåvildt. I registreringens første år fik vi oplysning om 65 nedlagte stykker dåvildt. Men vi tror, at der på Langeland nedlægges mindst 100 stykker dåvildt om året, siger Claus Rasmussen, formand for Midtlangelands Jagtforening, til Netnatur.dk

Fornemmelsen går på, at der skydes for mange unge hjorte med den konsekvens, at fuldskufler er en mangelvare på Langeland. Desuden har man på fornemmelsen, at der på Langeland skydes for få dåkalve, og der foruden af disse er behov for, at der skydes nogle flere dåer i stedet for unge hjorte. En spredning til større dele af Langeland vil nemlig kunne ske med netop større hjorte (fuldskufler), ikke nødvendigvis med ni år, der er kulminationsalderen, i rygsækken, men alligevel med nogle år på bagen, således at de i nye områder kan etablere brunstpladser, og trække dåer til disse.

- Det skønnes, at der på hele Langeland står 600-800 stykker dåvildt. Og hvis man gik en anden vej og fredede hjortene, så ville der givetvis ske en hurtigere spredning af dåvildt til hele øen, vurderer Claus Rasmussen, men erkender, at det nuværende jagtmønster (hårdt jagttryk, red.) er til hinder for det.

I praksis foregår registreringen af jagtudbyttet ved, at vildtkonsulent Lars Erlandsen Brun, Fyns Statsskovdistrikt, udsender spørgeskemaer til større langelandske jagtdistrikter, som de kan udlevere til jægere, der på lejebasis skyder dåvildt hos dem. Sammen med årsprogrammet udsender Langelands jagtforeninger også spørgeskemaer til medlemmerne, som jægere, der har nedlagt dåvildt, kan udfylde og returnere til formanden for den respektive jagtforening.

For dåvildtjægerne holdes efterfølgende et møde. I reglen deltager mellem 30 og 40.

- Hvis jægerne havde viljen til det, ville vi på Langeland kunne frembringe Danmarks bedste dåhjorte, mener Claus Rasmussen